13 feb
Salat med tomat, mozzarella og avocado
by Italiensk mad / 1 Comment
Home Page / Antipasto - forretter! / Italiensk inspireret salater / Salat med tomat, mozzarella og avocado
Salat med tomat, mozzarella og avocado – en både sund og velsmagende opskrift på en italiensk salat. Salaten kan bruges som både forret eller som hovedret evt. med et stykke stegt kyllingebryst.
Til 2 personer
Ingredienser til salat med tomat, mozzarella og avocado:
200 g cherry tomater på stilk
6 laurbærblade
1 fed hvidløg, hakket
4 tsk. ekstra jomfru-olivenolie
Salt
Frisk kværnet peber
125 g mozzarella, drænet og skåret i skiver
1 moden avocado, skrællet, udstenet og skåret i skiver
40 g pinjekerner
2 tsk balsamico
en lille håndfuld frisk basilikum
Tilberedning af salat med tomat, mozzarella og avocado:
Placer tomaterne ovenpå laurbærbladene i et smurt ildfast fad – skær et kryds i tomaterne
Drys med hvidløg, ekstra jomfru-olivenolie, salt og peber.
Bag tomaterne ved 220C – forvarmet ovn – i 20 minutter.
Mens tomaterne står i ovnen, fordeles mozzarella- og avocadoskiverne på 2 tallerkner.
Fordel de varme tomater og deres saft over.
Rist pinjekerner på en tør pande, til de er lysebrune.
Fordel derefter balsamico, pinjekernerne og basilikum over retten.
Giv et drys salt og peber efter smag.
Serveres med ciabattabrød – Her får du vores opskrift på ciabatta brød
Photo by Italienskmad.com
No trackback or pingback available for this article.
Smager himmelsk!!!!!