Sugo Antico – autentisk pastasauce! Fantastisk smag og helt igennem autentisk.
Serveret med tagliatelle, sorte oliven og et rustikt brød får du alletiders velsmagende måltid!
Til 6 personer
Ingredienser:
Pastasauce – Sugo Antico:
½ dl. olivenolie
1 fed hvidløg, fint hakket
3 skalotteløg, fint hakket
2 dåser gode (økologiske) tomater
1 dl. vand
Salt
Friskkværnet peber
En håndfuld frisk basilikum
1 kg frisk tagliatelle
20 sorte oliven – uden sten
Et godt (hjemmebagt?) italiensk brød
Tilberedning af pastasaucen:
Varm oliven i en gryde og svits hvidløgene heri.
Efter svitsning, tag hvidløgene op og kassér disse.
Brun de hakkede skalotteløg i samme olie, som hvidløgene var i.
Tilsæt de hakkede tomater.
Lad tomatsaucen koge i 20 min. uden låg – rør i gryden ind imellem.
Smag til med salt og frisk kværnet peber inden servering.
Kog tagliatellen i 2-3 min, skal være al dente i konsistens.
Pastaen dryppes godt af i en sigte, og hældes tilbage i gryden.
Tilsæt pastasaucen, frisk basilikum og oliven til gryden og bland godt.
Portionsanret på 6 lune tallerkner og servér med et godt, rustikt brød til!
Velbekomme!
TIPS:
* Servér altid friskrevet parmesan ost til pasta
* Denne pastasauce kan også bruge til pizzabunden, til en god bøf – eller serveret kold som dip til fx. grissini
Rigtig god madfornøjelse 🙂
Photo by ItalienskMad.com
Lyder rigtig godt, men savner hvidvinen lige efter skalotteløgene. Husk, italiens mad er mad med vin, hvor muligt og især i tomatsaucer
Hej Torben,
Vin er altid godt 🙂
Lad os få din opskrift, hvor vinen er med! Send opskriften ind her: https://italienskmad.com/indsend-din-egen-opskrift/
Tak, Torben – vi er vilde med alle varianter!
Mad-glade hilsner fra
Teamet bag italienskMad.com
når jeg laver sugo lader jeg det stå og småsimre på meget lav blus ( må ikke koge ) i 2 – 3 timer minimum og hælder fong på , en god sugo bliver ikke lavet på 20 minutter og jeg bruger også et bundt baslikum og en godt glas hvidvin
skal lige siges at jeg er vokset op i nord italien og kan sige at en god sugo al pomodoro tager tid