Spaghetti Carbonara II

Spaghetti Carbonara II

Denne italienske ret er en god gammel klassiker. Her får du endnu en variant!

Til 4 personer

Ingredienser
400 g spaghetti
200 g pancetta
2 spsk extra jomfru olivenolie
150 g parmesanost
3 æg
Salt og friskkværnet peber

Tilberedning
Bring min. 1½ liter saltet vand i kog. Kog spaghetti al dente. Lad den dryppe af.
Skær i mellemtiden pancettaen i mindre stykker, sautér skinken let – brug et stegenet, når du steger, så slipper du for al svineriet af spruttende fedt. Læg pancettaen på fedtsugende papir.
Hæld skinken over din stadig varme spaghetti og bland forsigtigt sammen i en gryde med lidt varme under. Revet parmesanost, pisket æg samt salt & peber røres sammen og tilsættes gryden ved lav varme. Bland sammen og rør konstant indtil osten smelter, og saucen samler sig. Smag evt. til med mere salt og peber.

Servér din rygende varme Spaghetti Carbonara og forvent glade smil hele bordet rundt!

TIPS
* Du kan erstatte pancetta med god, røget bacon
* Spaghetti kan erstattes med dén slags pasta, du lige har ved hånden. Du kan også lave pastaen selv. Her får du vores opskrift
* Servér et lækkert hvidløgsbrød til; her kommer vores opskrift
* Vi har også en anden variant af Carbonara, du får opskriften her

Rigtig god mad-fornøjelse 🙂

 Photo by Colourbox

4 comments

  1. Går man bare ALDRIG fejl af ...uhmmm..<3

    Svar
    1. Det smager fantatisk;)))

      Svar
    2. Hørt :-))

      Svar
  2. bare lækkert !!!!!!!

    Svar

Skriv en kommentar