Ragout

Ragout – med oksekød og rødvin

2014-03-03 19.11.51Ragout – med oksekød og rødvin er en rigtig Italiensk slow-food opskrift får du lige her!
En god (vinter?) gryderet med solid skært oksekød og rødvin er virkelig lækker.
Opskriften på denne hovedret kan varieres med de grøntsager, som du og din familie holder mest af!

Ingredienser til Ragout – med oksekød og rødvin:

Til 2 personer
2 spsk olivenolie
30 g smør
1 stort løg, hakket i tern
75 g pancetta (eller bacon)
200 g champignon
2 spsk hakket persille
1 stilk bladselleri
1 gulerod
2 laurbærblade
400 g skært oksekød i mundrette stykker
1 1/2 dl rødvin
1 dåse flåede tomater
1 boullion terning
Salt
Friskkværnet peber

Tilberedning af Ragout:
Hak løg, persille og bladselleri. Skræl guleroden og skær den i tern
Skær pancettaen i mindre stykker
Skær champignon i skiver.
Svits løg, champignon, pancetta og bacon i smør og olie i en stor gryde, indtil løget er blødt og gennemsigtigt.

Tilsæt persille, bladselleri, gulerod og laurbærblad. Rør i gryden inden du tilsætter kødet – alt svitses til kødet har taget farve.
Hæld rødvin og tomater over, tilsæt boullion terning, salt & peber, og lad din Italienske ragout simre let under låg i 2 timer.

Smag retten til, tilsæt evt. mere salt, inden du serverer.

Servér pastaen al dente hertil; og arranger din ret på tallerkner – afslut med at drysse lidt persille over.

TIPS:
* Tilsæt 10 – 15 sorte oliven til retten lige før du serverer (som på billedet)!
* Du kan tilsætte en squash i store tern til retten – når der er 20 min. simretid tilbage
* Brug gerne kalvekød, simretiden kan da nedsættes til det halve

Rigtig god fornøjelse! 🙂 

Photo by Italienskmad.com – retten lavet af svigermor <3

6 comments

  1. Hvad med et billede af retten? :)

    Svar
    1. Hej Michelle,
      Har du ét? Så skynd dig at e-maile det til mig? :-))

      Svar
  2. Hvor mange mennesker er ovennævnte til??? 2 eller 4 mennesker???

    Svar
    1. Hej Rikke!
      Opskriften er til 2 sultne personer :-)
      Tak for hint - har nu oprettet opskriften!

      De bedste hilsner fra
      ItalienskMad.com

      Svar
  3. Hvornår skal champignonerne i?

    Svar
    1. Hej Sonja,
      Ja, det har jeg da ikke fået skrevet på!
      - champignon skal svites i gryden sammen med løg, bacon og pancetta.

      Opskriften rettes nu :-)

      Rigtig god mad-fornøjelse!

      Hilsen fra
      Web-redaktøren

      Svar

Skriv en kommentar