Panna Cotta – Italiensk dessert

Panna cotta er en klassisk italiensk dessert, som er en skøn afslutning på et herligt italiensk måltid.
Desserten er hurtig at lave, og smagen er blød og cremet – bare lækkert!

4 personer

Ingredienser:
1/2 liter fløde
50 gram sukker
2 stk stjerne anis
Citronskal – et stykke på ca 2 cm
3 blade husblas

Fremgangsmåde:

Hæld fløden i en gryde. Tilsæt sukker, stjerne anis og citronskal. Kog blandingen langsomt op i en 5-10 minutter. Tag gryden fra varmen.
Blød husblasen op i koldt vand. Tag citronskal og stjerneanis op af den varme fløde, og pisk den opblødte husblads heri – ét blad af gangen. Si fløden over i 4 portionsskåle og stil skålene i køleskabet i mindst 2 timer.
Lige inden servering sættes skålene i varmt vand, således kan din panna cotta nemlig vendes ud let og elegant på en tallerken.
Serveres evt. med bærcompot – uden sukker!
Se opskrift herunder.

Bærkompot
150 gr. frosne bær, fx 100 gr. jordbær & 50 gr. blåbær)
1 spsk. hyldeblomst saft
2 spsk. vand
1 spsk. sirup el. honning
½ vaniljestang

De frosne bær lægges i en skål, lad dem stå i min. 15min. og tø op – til saften fremkommer.
I en gryde tilsættes hyldeblomstsaft, vand, sirup, kornene fra vaniljestangen OG den ”tomme” vaniljestang, Blandingen koges til sukkeret er helt smeltet. Tag gryden af varmen.
Tilsæt bær (efter ”optøning), og giv kompotten et hurtigt opkog.
Din bærkompot hældes i en skål og sættes på køl – incl. vaniljestangen – i min. 2 timer. Rør gerne undervejs.
Serveres til fx panna cotta, en god hjemmelavet is, chokolade fondant eller måske på pandekager?

 

Rigtig god dessert-fornøjelse!

Photos by ItalienskMad.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *