
Ovnbagte kartofler i skinke svøb er dejlig smagsfuldt tilbehør til de fleste middagsretter! Vi kan også finde på at smide disse kartofler på grillen – rigtig lækkert!
Til 4 personer
Ingredienser
12 mindre kartofler
6-8 skiver proscuitto
Olivenolie
Friskkværnet peber
Tilberedning
Kartoflerne skrælles, koges 15-18 min. i letsaltet vand.
Vandet hældes fra, og kartoflerne afkøles.
Skinke-skiverne deles på den lange led til lange strimler.
Tag en strimmel og læg den rundt om en kartoffel. Læg kartoflen på en bageplade på enden af skinken. Så ruller stimlen ikke op/af under bagningen.
Fortsæt indtil alle kartofler er omviklet.
Dryp et par dråber olivenolie på hver kartoffel.
Bag kartoflerne i en forvarmet ovn – 175 grader varmluft – i 12-15 min.
Giv kartoflerne et drys friskkværnet peber, inden du serverer.
Velbekomme!
Rigtig god fornøjelse 🙂