Grønne asparges serveret med smør

Grønne asparges serveret med smeltet smør, soltørrede tomater og frisk revet parmesan er en utrolig lækker forret eller en let frokostret.
Smagen er både salt & sød. Prøv selv!

Til 2 personer

Ingredienser:

6 – 8 friske grønne asparges
25 gr smør, vi er vilde med gode, gamle Lurpak
4 soltørrede tomater – eller langtidsbagte!
10 gr revet parmesan ost
Frisk kværnet sort peber

Tilberedning af din ret med grønne asparges:
Asparges skylles og den trevlede ende knækkes af. Læg derefter asparges i iskoldt vand.
Skær tomaterne i mindre stykker
Smelt smørret langsomt ved svag svag varme – det skal endelig ikke bruse! Rør tomaterne heri
Bring 2 l. vand i kog i en gryde, læg asparges heri, lad vandet koge op – og tag straks de grønne asparges op. Anret på 2 tallerkner
Brug en spiseske og fordel det smeltede smør med de soltørrede tomater over asparges
Drys med friskrevet parmesan ost – og servér straks denne ret, vi kalder grønne asparges serveret med smør og parmesan ost!

TIPS
* Servér denne ret med gode hjemmebagte brød for en mere fyldig ret
* Hvis du ikke ønsker at portionsanrette eller hvis du har mange gæster, kan du med fordel anrette på fade og lade folk selv tage den mængde, de ønsker sig
* Udskift de grønne asparges med hvide, udelad tomaterne og pres lidt citron saft over retten – en helt anderledes smag og derved ret!

Velbekomme!

Inspirationen til denne ret kommer fra en herlig ferie i Wales, hvor vi ”ramte” ind i den lokale høst af asparges. Det var absolut lækkert – og mængden af smør var aldeles overdådig 😉

 

Rigtig god fornøjelse!

 

Photo by Italienskmad.com

One thought on “Grønne asparges serveret med smør

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *