Grissini

Grissini – den originale!

Dette er en brødopskrift på den originale Grissini fra Italien, som er perfekt sammen med en dip og til et godt glas italiensk rødvin.

Ingredienser:
25 gr. gær
1 dl lunkent vand
225g hvedemel
1 knivspids sukker
1 tsk salt
1 spsk olivenolie

Tilberedning:
Bland gæren med vand og sukker i en skål og rør godt til gæren er oplæst.
Tilsæt salt, olie og to/tredjedele af melet.
Bland godt med en grydeske, indtil dejen samler sig.
Tag dejen fra skålen og ælt , mens du tilsætter det resterende mel lidt efter lidt.
Ælt i 10 minutter, eller indtil dejen er elastisk.
Tag klumper fra dejen på størrelse med en valnød og rul klumpen til en lang pølse (ca. 1 cm. tyk).
Fortsæt med at rulle små klumper dej til pølser, indtil du har brugt al dejen
Læg alle pølserne på en smurt bageplade og lad dem hæve tildækket i 15 minutter.
Forvarm ovnen til 200°C
Bag dine Grissini i 15 minutter, vend dem, når halvdelen af tiden er gået – for at få dem helt sprøde og lækre.

Serveres afkølet med dip af fx basilikum/mandel-pesto, se vores opskrift her

Dine grissini serveres i et smukt glas for ultimativ præsentation af dine hjemmelavede lækkerier 🙂

TIPS
*Du kan drysse halvdelen af dine Grissini med fx sorte sesamfrø inden bagningen. Det ser flot ud, og smager herligt!
* Tilsæt lidt revet ost til dejen, det giver en anderledes smag
* Erstat halvdelen af melet med groft durum mel for lidt grovere version

Rigtig god fornøjelse 🙂

 

Photo by Colorbox

Se en liste over alle vores italienske opskrifter på mad
til hverdag, til fest og til slow-food søndage

klik lige her

Se alle de andre opskrifter på Italiensk brød her

Trackbacks and pingbacks

    No trackback or pingback available for this article.

    One comment

    1. Hvor længe holder de sig sprøde? Og hvor mange er der ca. til i opskriften?

      Svar

    Skriv en kommentar