Filone brød

Filone brød – opskrift indsendt af Henriette Broen

Filone brød er et af de italienske brød, vi holder utroligt meget af! Vores fan Henriette sprang til med denne fine opskrift. Mange tak for det 🙂

Ingredienser til Filone brød:
50 g gær
7 dl lunkent vand
2 tsk salt
2 spsk ekstra jomfru-olivenolie
400 g durum mel
600 g hvedemel

Tilsæt evt.:
Frisk presset hvidløg el. hvidløgspulver
Ca 1-2 spsk oregano

Tilberedning af Filone brød:
Smuldr gæren i en skål og tilsæt det lunkne vand. Rør til gæren er opløst. Tilsæt salt, olie, presset hvidløg og oregano (hvis du ønsker det) og derefter melet lidt af gangen.
Ælt indtil dejen er smidig og glat. Lad dejen hæve i ca 30 min, tildækket.
Ælt dejen igen og form til 2 filone brød.
Brødene hæver ydeligere 30 min inden de drysses med lidt durum mel.
Dine filone brød bages ca 25 min ved 210 grader, til de har sprød skorpe.

God fornøjelse 🙂

TIPS fra Italienskmad.com
* Prøv at erstatte oregano med frisk rosmarin for en anderledes smag
* Du kan også erstatte det friske hvidløg med grofthakkede syltede hvidløg – mængden tilpasser du efter din egen smag

 

Photo by Henriette Broen

Se en liste over alle vores italienske madopskrifter
til hverdag, til fest og til slow-food søndage!
Klik lige her

Skriv en kommentar