Risotto med laks

Risotto med laks
43.8

Risotto med laks og citron – Denne risotto er en fiske-version fra Italien, som også fint kan bruges som en forret. Laksen og citronen komplimenterer hinanden uovertruffent i denne italienske risotto.

Til 4 personer

Ingredienser til risotto med laks og citron:
2 spsk ekstra jomfru-olivenolie
10 g smør
1 stort løg, finthakket
2 fed hvidløg, fint hakket
350 g risotto ris, fx. Arborio-ris (altså den gode slags!)
1,5 dl tør hvidvin
1½ l varm grønsagsbouillon
200 g røget laks, hak tre fjerdedele
75 g mascarpone
2 spsk hakket italiensk persille (bredbladet persille)
Revet citronskal af en citron
Saften af en citron
Salt
Frisk kværnet peber

Tilberedning af risotto med laks og citron:
Varm olie og smør i en gryde, tilsæt løg og hvidløg – og svits til det er let brunet.
Tilsæt ris – lad det koge i 2 minutter under omrøring.
Tilsæt vinen lidt efter lidt under konstant omrøring og fortsæt indtil vinen er helt absorberet.
Tilsæt en tredjedel af bouillonen under omrøring.
Lad retten simre i 20 minutter under jævnlig omrøring, indtil bouillonen er absorberet,
Tilsæt derefter halvdelen af det sidste bouillon og lad det simre videre under omrøring, indtil det er blevet absorberet.
Tilsæt det sidste bouillon og rør i retten jævnligt, til det får en cremet konsistens.
Tag retten af varmen og tilsæt det røgede laks, mascarpone osten, persille og citronskal.
Smag til med salt og frisk kværnet peber.

Lad din risotto stå i 5 minutter inden servering.

Pynt med lidt laks på toppen – og din ret er klar til servering!

Forøvrigt; man siger, at dét er lave og servere en risotto er den ultimative kærlighedserklæring! Det er da bare skønt, ikke?

Rigtig god fornøjelse 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.