Pastaruller med kylling og bechamelsauce

Pastaruller med kylling og bechamelsauce
15

Pastaruller med kylling, spinat og bechamel sauce er en virkelig lækker italiensk ret, som er hurtig at lave. Pastaruller ses ikke så ofte i den danske køkken, men er meget almindeligt i Italien.

På Italiensk: Cannelloni

Til 4 personer som mellemret eller 2 personer som hovedret.

Ingredienser til fyld:
2 kyllingefileter
150g baby spinat blade, hakkede
2 spsk flødeost; neutral smag
Salt & frisk kværnet peber
4 friske lasagne pasta plader

Ingredienser til bechamel sauce
25 gr smør
3 spsk mel
4 dl mælk
2 dl vand
½ tsk groft salt
Friskkværnet hvid peber
½ tsk revet muskatnød

Lidt hakket persille til pynt.

Tilberedning:
Gennemsteg kyllingefileterne på en pande i en smule olivenolie. Brug et stegenet, når du steger – så undgår du sprøjt og sprut på kogepladen!
Du kan også koge fileterne. Lad kødet afkøle.
Forvarm ovnen til 175°C.
Skær kyllingekødet i små stykker, bland med de hakkede spinatblade, salt & peber. Tilsæt flødeosten og rør massen godt sammen.

Sauce:
Smelt smørret i en tykbundet gryde. Tilsæt mel og bag det godt sammen. Kom halvdelen af mælken i, og når saucen koger, tilsættes resten af mælken lidt efter lidt. Når saucen er samlet, tilsæt da vand lidt efter lidt. Tilsæt osten og muskatnød og lad saucen boble let. Smag saucen til med salt og hvid peber.
Skær lasagne plader i halve (på langs).
Fordel kyllinge-blandingen på hver lasagneplade, men undlad at lægge fyld på de yderste 2 cm. af lasagne pladen. Rul alle lasagnepladerne.
Fordel halvdelen af bechamel saucen på bunden af ​​et ildfast fad. Arranger nu pasta rullerne, med “samlingen” nedad, ovenpå saucen.
Hæld bachamelsaucen over. Bag pasta rullerne i ovnen i 30 minutter.

Serverér dine pastaruller med et drys persille på toppen og med en god omgang grøn salat og et godt brød.


TIPS

* Bland 2-3 soltørrede (fint hakkede) tomater i fyldet for en kraftigere smag
* Erstat bechamelsaucen med en tomatsauce
* Tilsæt evt. 150 g revet mozarella ost (eller en god pizzaost) til saucen

Rigtig god mad-fornøjelse 🙂

Photo by Colourbox

9 tanker om “Pastaruller med kylling og bechamelsauce”

  1. Erstattede spinaten med 8 finthakket krydderurter fra fryseren og reven gulerødder som tilbehør .. Uhmn .. – Takker for tipset ;o)

    1. Fantastisk idé! Jeg skriver det straks ind i opskriften som et “TIP” – men må lige have specificeret “…8 finthakket…”? Spiseske-fulde krydderurter? Eller…?
      Mange tak 🙂 Og rigtig god weekend til dig & dine.

  2. Erstattede spinaten med 8 finthakket krydderurter fra fryseren og reven gulerødder som tilbehør .. Uhmn .. – Takker for tipset ;o)

  3. Hej Carsten Hecquet – hvordan er det nu det er? “..ingen er for stor til at indrømme sine fejl…”, eller er det “…jeg er klogere i dag end i går…”? Noget i den retning ihvertfald!
    DERFOR: Tak for dit “hint” – jeg har nu pillet osten UD af grundsopskriften, sådan vi fortsat kan kalde saucen for bechamel… korrekt skal være korrekt.

  4. Hej Carsten Hecquet – hvordan er det nu det er? “..ingen er for stor til at indrømme sine fejl…”, eller er det “…jeg er klogere i dag end i går…”? Noget i den retning ihvertfald!
    DERFOR: Tak for dit “hint” – jeg har nu pillet osten UD af grundsopskriften, sådan vi fortsat kan kalde saucen for bechamel… korrekt skal være korrekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.