Pasta Vegetariano

Pasta Vegetariano
Bedøm opskrift

Pasta vegetariano er en fedt-fattig pastaret. Den er super hurtig at tilberede og får et særligt pift med frisk timian og parmesan ost.

Til 4 personer

Ingredienser
1 gul, 1 grøn og 1 rød peberfrugt
1 grøn squash
2 rødløg, skåret i ringe
3 spsk extra jomfru olivenolie
2 fed hvidløg
2 dl hønsebouillon
½ dl oliven
Frisk timian
4 spsk reven parmesanost
Salt og friskkværnet peber
400 gr pasta – sløjfer måske?

Tilberedning
Peberfrugterne halveres, kernerne fjernes, hvorefter peberfrugterne skæres i ca. 5 cm stave.
Squash´en skæres ligeledes i stave – fjern kernerne.
Varm olivenolien i en høj stegepande, lad hvidløget simre 2-3 minutter heri. Tilsæt peberfrugt, rødløg og squash´en. Tilsæt evt mere olie. Det hele svitses ved medium varme under grundig omrøring. Tilsæt hønsebouillon og lad din pasta ret simre let i 4-6 minutter.
Samtidig koges pasta i letsaltet vand med 1 spsk olivenolie.
Efter endt kogning, dræn pastaen og hæld den over i stegepanden til dine grøntsager. Vend alting godt sammen.
Hak lidt timian groft og vend det ligeledes i retten.

Drys med revet parmesanost og mere frisk timian og servér straks!

Rigtig god fornøjelse med din vegetar pasta 🙂

Foto by Microsoft

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.