Kryddersmør

Kryddersmør
15

Kryddersmør”Kryddersmør” har vi kaldt denne opfindelse. Vi bruger denne smør-variant til fx nybagt ciabattabrød, til en god bøf eller som smørelse i en sandwich. Det er bare guf 🙂

Ingredienser
100 gr. smør
2 fed knuste hvidløg, brug denne hvidløgspresser
4 soltørrede tomater
1 spsk finthakket persille
1 knivspids groft salt

Tilberedning af kryddersmør:
Tag smørret ud af køleskabet, så det kan blive let blødt (nemmere at arbejde med).
Pres/knus hvidløg i en skål, tilsæt fint hakket tomater, persille og salt.
Tilsæt smør og brug en håndmixer (dejkroge) eller en gaffel til at blande smørret rigtig godt med ingredienserne.

Når alt er blandet godt, lægges smørret i et stykke husholdningsfilm / vita wrap, og rul smørblandingen til en rulle (ca. 2 cm Ø).
Læg smørret på køl i mindst 2 timer.

Når du skal bruge smørret, skærer du blot skiver af rullen. Det ser også flot ud at servere smørret sådan (i skiver) i flotte skåle.

Tænk, så nemt er det at lave din egen krydder-smør fra bunden!

 

Rigtig god mad-fornøjelse!

Kryddersmør_rulle

 

 

Photo by Italienskmad.com

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.