Menu Luk

Kalveruller med svampefyld.

Kalveruller med svampefyld.
Bedøm opskrift

Kalveruller er en rigtig lækker italiensk hovedret, som kan serveres med både salat, pasta eller kartofler.

Til 4 personer

Ingredienser til kalveruller med svampefyld.
8 tynde skiver kalvekød
150g smør
3 spsk battuto (lige dele finthakket løg, hvidløg, selleri, gulerod og pancetta)
100g tørrede rørhatte, udblødt i varmt vand i mindst 30 minutter
4 spsk hakket persille
1 æg
8 spsk rasp
200g frisk revet Pecorino romano eller parmesan ost
Lidt mel til at drysse over – blandet med salt & peber
2½ spsk frisk timian (kun blade), haket
½ spsk frisk hakket salvie
250ml tør hvidvin

Tilberedning af kalveruller med svampefyld.
Smelt halvdelen af smørret ved svag varme og tilsæt battuto og steg indtil løgene er bløde.
Hak svampene og kog i cirka 10 minutter, indtil væsken er helt fordampet.
Lad svampene afkøle.
Efter afkøling, tilsæt æg, persille, rasp og ost og rør godt rundt.

Skær kalvekødet i helt tynde skiver, (eller få slagteren til det….).
Giv kødet et drys salt og frisk kværnet peber.
Læg fyldet på den øverste halvdel af kalvekødet – og rul. Hold kødet lukket med en kød nål eller et stykke madsnor.
Vend rullerne i det krydrede mel.

Varm resten af smørret i en stor pande og brun rullerne til osten i rullerne er smeltet.
Fjern tag rullerne fra panden og stil dem til side tildækket, for at holde på varmen.

Tilsæt vin, timian og salvie til panden og lad det simre let – væsken skal reduceres til en sauce.

Og så er du klar til at servere!

Servér med en god salat, et stykke friskbagt brød eller måske pasta.

TIPS
Vi har naturligvis opskrifterne på det hele:
Hjemmelavede Italiensk Pasta
Friskbagt brød – opskrift fra Italien
Den gode salat – den helt klassiske tomat-salat

Rigtig god fornøjelse med kalveruller med svampefyld. 🙂

2 Comments

    • Italiensk mad

      Hej Sonja,
      Battuto laver man selv 🙂
      Ingredienserne er blot løg, hvidløg, selleri, gulerod og pancetta, som du hakker fint med en kniv og blander sammen.
      Rigtig god fornøjelse!
      Hilsen fra
      ItalienskMad.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.