Italiensk tomat tapenade

Italiensk tomat tapenade
14

Italiensk tomat tapenade er kraftig i smagen, og kan bruges både til bruschetta, i saucer eller til dip med fx grissini. Her får du en skøn opskrift på en italiensk forret!

Ingredienser til Italiensk tomat tapenade:
1½ kg modne tomater
2 hvidløg, groft hakket
3 skalotteløg
2 ansjosfileter
100 g sorte oliven, drænet
2 spsk frisk italiensk persille (bredbladet persille)
2 spsk balsamico
5 spsk ekstra jomfru-olivenolie
Salt
Frisk kværnet peber

Tilberedning af Italiensk tomat tapenade:
Tomaterne skal skoldes, flåes og halvéres. Skrab saft og kerner ud, og læg dem på en bageplade med bagepapir på. (Gode flåede dåsetomater kan bruges) Fordel hvidløg udover tomaterne.
Bag tomaterne i en forvarmet ovn i ca. 60 min. Vend tomaterne om, og bag videre i 1 – 1½ time.
Finhak de let-afkølede tomaterne sammen med løg, ansjoser og oliven, gerne med en stavblender – og tilsæt persille, balsamico og ekstra jomfru-olivenolie.
Smag til med salt og frisk kværnet peber.
Læg din tomattapenade i helt rene glas, der kan lukkes helt tæt – og sæt denne skønne tapenade på køl inden brug.


TIPS

* På billedet har vi lavet en lille anti pasto med tapenaden og basilikum pesto serveret på knækbrød
* Brødet til bruschetta bør være ciabattabrød, ikke? Her får du vores opskrift
* Grissini er helt perfekt også! Vores opskrift fra Italien kan du se lige her

Rigtig god fornøjelse 🙂

Photo by Italienskmad.com

Her får du en masse andre italienske opskrifter på pestos og tapenade

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.