Højrebsbøffer af ungkvægfilet og gorgonzola sauce

Højrebsbøffer af ungkvægfilet og gorgonzola sauce
15

Oksekød er den bedste slags! Ungkvægfilet, intet mindre! Denne herre-opskrift er indsendt af Bjarne Nielsen, og vi siger mange tak for inspirationen.

Til 2 pers.

Ingredienser
2 Højrebsbøffer af ungkvægfilet.
2 dl. Mozzarellaost
Salt og Peber
Tilbehør
Små Kartofler med skræl
Olivenolie
Salt og Peber

Alm. Salat
Ruccola salat
Tomater
Revet Parmesan

Sovs
1,5 spsk. Margarine
1,5 spsk. Mel
1,5 dl Fløde
Vand
1 rød Chili (fintsnittet)
Kulør
50 g. Gorgonzola ost
Salt og Peber
½ spsk. Ribsgele

Tilberedning
Skyl kartoflerne og skær dem i mindre stykker.
Vend dem i olivenolie, og krydr med rigeligt salt og peber.
Stil dem i ovnen i et ildfast fad 200 grader 40 min.

Brun bøfferne 1 min på hver side, på en tør meget varm pande.
Læg dem i et ildfast fad, og krydr med rigeligt salt og peber.
Fordel mozzarellaosten ovenpå, og stil dem i ovnen.
200 grader 25 min.

Lav sovsen af margarine, mel, fløde og vand.
Kom chili, kulør, ribsgele og gorgonzola ost i.
Smag til med salt og peber.

Serveres anrettet på lune tallerkner med et godt glas rødvin til!
Denne middag fortjener desuden levende lys på bordet og god tid til nydelse…

Rigtig god mad-fornøjelse!

Photo by Bjarne Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.