
Foccacia med tomat – Dette lyse italienske brød er fremstillet af en blød dej tilsat olivenolie. Ekstra olivenolie pensles traditionelt over dejen før bagning – nogle gange i, efter danske forhold, store mængder.
Ingredienser til foccacia med tomat:
450 g mel
1 tsk salt
7,5 g tørgær
3 spsk ekstra jomfru-olivenolie
300 ml lunkent vand
½ tsk groft havsalt
200 g cherry tomater
3-5 spsk ekstra jomfru-olivenolie
Tilberedning af foccacia med tomat:
Rør salt og gær i sammen med melet i en stor skål.
Bland vandet med 3 spsk olie – blandingen hældes ned i en fordybning i midten af melet.
Lidt efter lidt blandes melet sammen med olie og vand. Brug hænderne til at blande, indtil du får en ret klæbelig dej.
Vend dejen ud på et meldrysset bord og ælt i ca 10 minutter eller indtil dejen er glat og smidig.
Drys overfladen af dejen med lidt ekstra mel, hvis det er nødvendigt, men prøv ikke at tilføje for meget, da dette vil gøre dejen tør.
Form dejen til en kugle og læg den på en smurt bageplade.
Rul eller tryk dejen ud på bagepladen, til den får en tykkelse på ca. 2 cm.
Dæk bagepladen til med et rent viskestykke og til hævning et lunt sted i ca 45 minutter.
Forvarm ovnen til 230ºC
Hæld lidt lunkent vand i en kop. Dyp fingrene ned i vandet og tryk dem ned i dejen, så du får nogle dybe huller på hele overfladen af dejen
Dyp fingrende i vandet, hver gang du laver nye huller i dejens overflade.
Del cherry tomaterne i halve og fordel dem over brødet.
Pensel de sidste 3 spsk. olivenolie på brødet.
Bag dit italienske focaccia med tomat i ca. 15 minutter eller indtil den er gylden brun.
Læg foccacia brødet over på en rist til afkøling i 15 minutter.
Brødet “brydes” i portionsrette stykker, og du er klar til at servere!
Rigtig god fornøjelse!
TIPS
Dit Foccacia Brød kan holde sig i en pose i 2-3 dage.
Se en liste over alle vores italienske opskrifter på mad
til hverdag, til fest og til slow-food søndage!
Klik lige her


[...] Servér fx skønt hjemmebagt focaccia brød med tomat hertil. Se vores bud på den herligste opskrift her [...]
[...] TIPS Læg et godt brød med i madkassen; fx vores opskrift på det lækre focaccia brød med tomat [...]
[...] TIPS * Vores hjemmelavede pasta opskrift, finder du her * Svits pancettaen på en pande let, og læg den på fedtsugende papir. Del i mindre stykker og drys disse over retten før servering (i stedet for at blande pancetta i pasta´en) * Brød er altid godt! Og vi anbefaler Focaccia med tomat til denne ret for lidt syre i smagen. Her får du vores opskrift [...]