Bananbrød

Bedøm opskrift

Bananbrød – den dejligst hygge-spise til en dampende kop the på en doven søndag, dét er virkelig sagen. Så det fixede vi da bare lige 🙂
bananbrød

bananbrød

Af denne portion bliver der 1 bananbrød, nok til 4-5 personer

Ingredienser:
2 æg
1 spsk brun farin
40 gr smør
2 modne bananer
2 spsk havregryn
1/2 tsk kanel
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt
1 tsk vaniliesukker
25 gr. Hakket chokolade
25 gr. Hakkede valnødder
1 dl hvedemel

Fremgangsmåde til at lave dejen til bananbrød:
Æg, farin og smør blandes godt, piskes derefter luftigt og skummende.
Mos bananerne og tilsæt dem til æggeblandingen.
Bland havregryn med kanel, bagepulver, salt og vaniljesukker. Tilsættes til æg- og bananblandingen. Rør godt – ikke piske. Tilsæt chokolade og valnødder.
Tilsæt til slut hvedemel, og dejen røres godt sammen.

Hæld nu din bananbrød dej i en smurt form, min form er ca. 6 x 20 cm.
Bages i en forvarmet ovn v/180 grader i 25 min.
Check om brødet er gennembagt ved at stikke en gaffel i. Hvis der er stadig er dej på gaflen, når du trækker den op – skal dit bananbrød bage lidt længere.

Når dit brød er færdigbagt, skal det afkøles lidt på en bagerist – tag det gerne ud af formen  inden.
Skæres i skiver – og SÅ kan du servere!
Velbekomme!

TIPS
* Udelad chokolade for en kalorielettere version
* 1 skive i madpakken gør bare én glad i låget
* Valnødder kan erstattes af pecannødder, hasselnødder eller lignende

Photos by ItalienskMad.com

 

 

Vil du hellere bage en omgang muffins? Det har vi da naturligvis også en opskrift på –
klik blot her

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.